Et hold bestående af levende legender, store Chang-koryfæer og tidligere 1. holdsstjerner er i dag klar til at gøre livet surt for Ubberuds old boys hold.
Thomas "Stjerne" har samlet tropperne og skal i dagens kamp styre selve spillet fra den midterste midt.
Derudover er spillere som den grønlandske Beckham (Polle), Bonecrusher-Falkenberg, jægeren Søgaard og den evigt farlige EPO også blandt de udtagne.
Ulrik "Tordenfod" styrer slagets gang fra bænken, og udtaler forud for kampen:
"Jeg har store forventninger til dagens opgør mod Ubberud. Ikke mindst Falkenberg må være ekstra opsat, da dagens modstander er hans gamle klub. Skulle vi få et straffe er det Falken der eksekverer (hvis ikke han er vist ud).
En ting er sikkert - det bliver mere målrigt end i Parken."
Kampen bliver desværre ikke transmitteret i fjernsynet, men interesserede er mere end velkomne på Ubberud Stadion kl. 18.30.
Mere om kampen følger efter afvikling.