chang

Lørdagsbold og solskin på Chang Arena fra klokken 13.00

B Chang nyheder
18. marts 2011 - 11:09 af: Frank Rasmussen

Vejrprofeterne lover solskin og fodboldeksperterne lover mål lørdag på Chang Arena, hvor både 1.- og 2. holdet finpudser forårsformen

Lørdag eftermiddag ser ud til at blive en solrig affære, og når bolden triller på Chang Arena kan det kun blive en hyggelig affære, når både 1. - og 2. holdet finpudser forårsformen mod henholdsvis B67 og Assens. 

Første kamp på programmet er andetholdets næstsidste træningskamp mod B 67. Her bliver det spændende at se om tropperne kan fortsætte den gode stime, og vinde over B 67s mandskab, der gæster Chang Arena klokken 13.00.

Umiddelbart efter andenholdets kamp, skal Changs førstehold i ilden mod de tilrejsende Assensspillere. Førsteholdet har reddet på en bølge af sejre, der senest gav en fin sejr på 3-1 over et godt spillende BBB mandskab, der, på trods af mest tid på bolden, ikke kunne løse op for Changs stærke defensiv. 

Det tegner til at blive en herlig dag på Chang Arena, hvor der sædvanen tro vil blive serveret alt godt fra tutten til fans, forældre, kærester og andre med bold i blodet.

Kom ned og kig - Første kamp starter klokken 13.00. Vel mødt!