Ovenpå skuffelsen i sidste uge mod FC Broby, gik vi ind til kampen mod det ubestridte tophold Marienlyst uden de store forventninger og træner Stjerne havde da også lovet øl til holdet, hvis vi tabte med mindre end 3 mål.
Starten af kampen var et stort rod og mindede meget om Broby kampen, hvor hjemmeholdet spillede flot 1-2 spil og Chang løb og fightede forgæves.
Der var ikke spillet mere end 2 min. før Taxa kunne pille bolden ud af rusen efter et flot mål, men også sløset forsvarsspil.
1 minut senere slog Lange til. Med sit killer instinkt fulgte han op på en løs bold og lobbede flot bolden i mål over den 2 meter høje Marienlyst målmand 1-1. Så var der spillet 4 min. og bolden lå atter i Taxa´s mål efter endnu et forsvarskiks 2-1.
Og tror det eller ej men i 6. min. lå bolden så i kassen i den anden enden igen. Som en anden "Koeman" bankede Lange bolden i højre målhjørne lige udenfor venstre kant af feltet. FLOT FLOT mål og klart med i kampen om årets mål. Så var stillingen 2-2 og ja vi var knap nok startet. Det mindede mest af alt om en håndboldkamp, hvor man scorede på sine chancer.
Midt i første halvleg scorede Marienlyst til 3-2 efter et flot langskud uden chance for Taxa. En kold spand vand at gå til pause på.
I starten af 2 halvleg satte vi os tungt på kampen og med flot spil og fight kæmpede vi os tilbage i kampen. En flot solotur af Thomas Stjerne burde have givet udligningen, men da han nåede tæt på mål, blev han overrasket over han var kommet så tæt på og valgte at give den en gammledags tåfræser forbi mål. Derefter var der 2 friløbere til EPO som også valgte at være flink.
Men i midten af anden halveg lykkedes det endelig. Den teknisk stærke/drible konge Thorup valgte at afdrible 4-5 mand og iskoldt trille den forbi den lange Marienlyst keeper. 3-3.
Med 10 min igen havde den samme Thorup en identisk chance, men denne gang uden succes.
Og så kom kampens brøler.......af dommeren.......
2 min. inde i kampens overtid valgte han at dømme hjørnespark til hjemmeholdet, trods det at bolden ramte en medspiller så hårdt i ryggen, at han gentagne gange ømmede sig og smågrinene pga. dommerens kendelse. Vi brokkede os jo selvfølgelig men uden succes :-(
Og så går det jo som det er set så mange gange i fodbold - der scores. Igen må vi sige pga. dårlig opdækning, bolden bliver headet på tværs og tæt under mål kunne de score uden besvær til slutresultatet 4-3.
Argh her knokler man røven ud af bukserne og kommer flot tilbage i kampen og så skal sådanne en dommerfejl koste point !!!
Men en flot indsats af gutterne og som sagt måtte træneren jo give øl (som han plejer), da vi holdt dem under 3 kasser.
Nu ser vi frem til onsdagens hjemmekamp mod B67, hvor vi forhåbenligt kan komme på ret spor igen...