ØB B Chang 3-3 (0-1)
Chang startede fint og dominerede kampens første halvleg, hvor vi også kunne gå til pause med en fortjent føring efter Ronnies flotte mål. Chang havde flere fine forsøg og fik kysset overlæggeren et par gange, samt spillet sig frem til flere gode chancer uden at ØB rigtigt blev farlige.
Anden halvleg fik en fin nok start, hvor Chang dog gav ØB for meget plads til at spille med bolden. De fik også tiltusket sig et par chancer men manglede skarphed i feltet. Der skulle da også sort chang-uheld til for at ØB kunne komme ind i kampen igen. Anders fik snittet en bold han ville sparke væk og så stod ØBs kulsorte 9er helt alene i feltet, hvor han kækt lobbede bolden over en (noget langsomt) ?fremstormende? Simon og kørte bolden i nettet. Det rystede Chang lidt og i de næste 10 minutter bød forsvaret på an horde af dårlige afleveringer og udspark. Det vendte dog da Mark og ØBs målmand kolliderede ved et Chang-hjørne og trods højlydte ØBprotester kunne Chang score til 1-2. Så kørte det atter i olie og Jeppe leverede dagens detalje, da han på mirakuløs vis snød ØBs forsvar og udplacerede målmanden og med bragte Chang på seljskurs med en 1-3føring. ØB var helt væk og Chang producerede flere chancer, hvor ØB reddede på stregen. I Changs iver for at fuldstændig smadre ØB blev vi fanget med en giftig kontra og ØB fik reduceret til 2-3. Så var det som om panikken greb Chang og handlingslammede så da ØB fik et frispark i højre side lå det i luften at vi skulle smide det væk i de sidste minutter ? igen. Og ganske rigtigt fik ØBerens frispark lov til at passere over Chang-spillernes hoveder og Simon stod som forstenet inde på stregen og så på imens bolden blev rettet af til en udligning af hvad der burde have været en sikker føring.
Efter udligningen forsvandt den gode stemning, forståeligt nok, og Chang-spillerne begyndte at råbe af hinanden på en måde vi ikke er vante til på 2.holdet. Dette satte prikken over i?et over en helt igennem uværdig afslutning af en ellers velspillet kamp.
Næste kamp er lørdag d. 29. maj kl. 15.00 på Chang Arena, hvor Chang tager imod topholdet fra OB.
http://www.fbu.dbu.dk/sr/position.aspx?poolid=97291