chang

Topbraget på Chang Arena endte med Changsejr.

B Chang nyheder
30. maj 2010 - 20:56 af: Simon Holmstrøm

Marks scoring holder liv i drømmen om førstepladsen og Prüsse blev sendt tomhændet hjem til Ådalen.

Der var lagt op til topbrag, da 2.holdet spillede årets første kamp på opvisningsbanen i år. Det var en topkamp hvor OB med en sejr ville rykke op i serie 2 og Prüsses tropper lagde da også ud med et stærkt pres i de første tyve minutter, hvor Chang klogt nok koncentrerede sig om bare at sparke bolden væk. Langsomt fik Chang spillet sig ind i kampen og kom til et par rigtigt store chancer, da Daniel og Felix spurtede fra de tungere OBforsvarere, men ind kom bolden ikke. Mark havde heller ikke heldet på sin side, da han måtte se et hovedstød snige sig forbi venstre stolpe. OB havde et par gode chancer i første halvleg men heroisk forsvarsspil fik afværget situationerne i sidste øjeblik.
Thorups tropper gik halvlegen med en tro på at de sagtens kunne få has på Striberne. Den selvtillid udmøntede sig da også i at Chang fik skabt en masse chancer fra starten af halvlegen og efter ca en time leverede special guest star Jonas et fantastisk indlæg fra højresiden lige ind i hovedet på Mark, som flot dirigerede den i kassen.
Selv om OB prøvede at komme tilbage blev de gang på gang afvist af et yderst hårdtarbejdende og disciplineret forsvar ledet af Anders. Dennis ofrede sig for holdet, da han trak et taktisk klogt gult kort, da han stoppede en OBkontra, men ellers var disciplinen god og Chang fik ikke nogen gule kort for dumme bemærkninger til den udemærkede dommer. OB derimod trak to gule kort og det kostede dem at de ikke kunne lægge det afgørende pres på i de sidste 10 minutter.
De sidste par minutter blev dog ret dramatiske efter at Anders havde valgt at straffe banen ved at sparke hårdt til den og humpede rundt indtil han måtte lade sig udskifte i de døende sekunder, da OB belejrede Changs målfelt ved gentagne hjørnespark. Igen var Changspillerne mere koncentredere i de sidste momenter end i de sidste par kampe og boldene blev øst ud af farezonen indtil dommerens befriende sidste fløjt lød over Chang Arena.
Sejren på 1-0 over OB betyder at Chang kun ligger 2 point efter med to kampe igen - så det er stadig muligt at nappe førstepladsen, da OB "bare" skal sætte point til og vi skal have fuldt udbytte imod OKS og Avrasya.
En stor tak skal lyde til de spillere fra bl.a. 6.holdet, der valgte at hjælpe os med an afgørende indsats i begge ender - og Jesper for at holde sig på bænken.

Næste kampe er mod OKS på OKSon Park på fredag kl 18:45. Så mød op og støt os, mød op til træning og vigtigst mød op til kampen.
http://www.fbu.dbu.dk/sr/position.aspx?poolid=97291